Verdensarvsture under KLINT II

Østsjællands Museum afholder guidede verdensarvsture i Boesdal Kalkbrud under KLINT II.

I forbindelse med den spændende KLINT II forestilling afholder museet dagligt guidede ture i perioden fra den 23. august til den 26. august 2018. Hver dag kl. 14.00 og kl.16.00 tager en guide jer med på tur i verdensarven.

Østsjællands Museum afholder i sommeren 2018 dagligt guidede verdensarvsture i Højerup, hvor kyndige guider to gange om dagen fortæller den dramatiske historie om et 66. mio. år gammelt drama, der har sat sine spor i Stevns Klints kalk, kridt og flintelag. Men, Stevns Klint er ikke kun Højerup og, derfor tilbyder ØSM i denne særlig anledning også guidede verdensarvsture i det smukke Boesdal Kalkbrud. Turenes fokus kommer primært til at være på verdensarven, men krydres også med små fortællinger, historier og fakta om Boesdal Kalkbrud.

 

Hvor: Boesdal Kalkbrud

Hvornår: 23/8 - 26/8 2018 kl.14.00 & kl.16.00

Pris:

Voksne: 40kr.

Børn/Unge (6-17 år): 20kr.

Børn (0-5 år): Gratis

Der kan betales kontant eller med mobilepay. Der kan IKKE betales med betalingskort.