Vandretur

Mellem Stevns Klint Højerup og Stevns Fyr (1,3 km)

Trampestien fra til Stevns Klint Højerup til Stevns Fyr følger kanten af klinten hele vejen. Fra Højerup Gl. Kirke går du mod nord. Ser du ned langs klinten, kan du flere steder se gamle skæreflader, fra dengang man savede kalkblokke til bygningssten.

Stevns Fyr er placeret på Stevns Klints højeste punkt – 40 meter over havet. Turen fra Stevns Klint – Højerup til Stevns Fyr er en god spadseretur med smukke udkigspunkter undervejs. Om foråret og efteråret er der gode muligheder for at se fugletræk.

Afstand 1,3 km

Tid ca. 30 min

Tilgængelig for Alle. Turen er ikke velegnet til barne/klapvogne

Særligt velegnet til En rundtur. Du kan følge landevejen tilbage fra Stevns Fyr

  • Færdsel på eget ansvar: Stevns Klint er et stykke levende natur. Klinteskred og nedstyrtninger kan forekomme året rundt. Det kan derfor være forbundet med livsfare at færdes både langs klintekanten og på stranden neden for klinten.

Mere om turen:

Mellem Stevns Fyr og Højerup

Den Kolde Krig og fugletræk
UNESCO Verdensarv
Stien langs hele Stevns Klint