Stevnsfort

Kalkens tykke lag kunne forhindre radioaktiv stråling i at trænge ind i fortet.

Stevnsfort blev anlagt i 1952-56 under Den Kolde Krig. Ved at lægge Stevnsfort inde i Stevns Klint kunne man både gemme fortets placering og sikre det ved angreb. Kalkens tykke lag kunne nemlig forhindre radioaktiv stråling i at trænge ind i fortets gangsystem. Man sparede også en masse beton.

Den præcise placering af Stevnsfort var blandt andet afhængig af klintens højde og karakter. Det er ikke muligt at bygge i klintens kridtlag, og derfor blev fortet anlagt sydligt på klinten, hvor kalken når helt ned til vandlinjen.

Man startede med anlæggelsen ved at bore sig ind fra stranden. Hurtigt stod det klart, at det ikke kunne lade sig gøre, for luftborene blev blændet af kalkstøv. I stedet sprængte man to skakter ind i undergrunden fra havet, og herfra sprængte man sig videre ind, stykke for stykke. Stevnsfort består af i alt 1,7 km lange gange. Al den løsnede kalk blev lastet på tipvogne og tømt ud i Østersøen.

Inden Stevnsfort blev anlagt var området opdyrket jord. Fire landmandsfamilier blev eksproprieret og skulle på ganske kort tid afvikle deres slægtsgårde.  En sidste rest ses af Svend Aage Hansens gård ved nedgangsbunkeren til Stevnsforts undergrund.

Foto: Mogens Hansen

Læs hele historien

Andre historier fra Kalklandet