Stevnsfort

Stevnsfort var det første atomsikre bygningsanlæg i Danmark. Med sin udsatte placering i NATO’s forreste frontlinie kunne fortet standse eller forsinke Warszawapagten i at sejle ud af Østersøen i en krig.

”Det er en rigtig dårlig idé.”

Så enkel var NATO’s bedømmelse i 1952, da Danmark luftede sine planer om at bygge to forter, der kunne spærre for Warszawapagtens gennemsejling af Øresund og Storebælt. NATO syntes, at det ville være en langt bedre idé at spærre gennemsejlingen i Skagerrak fra Nordjylland til Sydnorge.

Kontrollen med gennemsejlingen var vigtig for både NATO og Warszawapagten. Sovjet protestrede derfor også i en diplomatisk note, da Danmark valgte alligevel at bygge Stevnsfort og Langelandsfort. Ved at placere de forter langt sydpå håbede Danmark at kunne få hjælp fra NATO, hvis de blev angrebet. Det havde man ikke opnået, hvis spærringen lå langt mod nord.

Forterne var i 40 år en vigtig del af NATO’s søkrigsstrategi. Fra Stevnsfort kunne man observere alt, hvad der forgik i Øresund. Farvandet var overvåget med radar og med undervandsmikrofoner og sonar. Man kunne derfor melde til NATO, hvis Warszawapagten sendte store flådestyrker ud af Østersøen. Eller man kunne spærre for gennemsejlingen med fortets søminefelter og kanoner.

Selvom man flere gange overvejede at nedlægge Stevnsfort, blev det hele tiden moderniseret; senest i 1984. Stevnsfort lukkede først i 2000.

Læs hele historien

Andre historier fra Kalklandet