Krudt og kugler

I det underjordiske fort lå 2.000 skarpladte granater og krudtladninger klar til Stevnsforts to store kanontårne. Selvom granaterne var gamle, var de stadig meget effektive og klar til affyring.

I rum der mest minder om krypten under en middelalderkirke ligger de store, blå, orange og grå granater til Stevnsforts kanoner med deres egen dødelige æstetik. I alt har Stevnsfort fire ammunitionsmagasiner; ét til hvert af de fire kanonrør i fortets to store kanontårne.

Ammunitionsmagasinerne rummede gennem hele Den Kolde Krig hver 500 granater med tilhørende krudtladninger. I alt 2.000 skud skarp ammunition lå klar til at blive taget i brug med kort varsel, og ammunitionen blev hele tiden efterset og vedligeholdt, så den fungerede, hvis det en dag skulle blive aktuelt.

Stevnsfort fire 15-cm kanoner brugte ammunition, der bestod af to dele: Selve granaten, som skulle flyve ud på en afstand på op til 23 km, vejer ca. 45 kg. Den anden del er en krudtladning på ca. 17 kg, som ligger i et stort messinghylster. Når kanonen blev ladt, skulle først granaten og derefter krudtladningen lægges ind i kanonens bagende, som så blev lukket med en 300 kg tung bagklap.

Der fandtes faktisk fire forskellige typer af granater til kanonerne, som kunne anvendes til forskellige formål:

  • Panserbrydende granater, som er meget kraftigt bygget og med en lille sprængladning. De var lavet til at kunne bore sig gennem panseret på et krigsskib og var et levn fra 2. Verdenskrig, hvor krigsskibene havde et tykt panser. Denne type granater var ikke velegnet til moderne krigsskibe som blev bygget i tyndt stål for at gøre skibene så hurtige som muligt. Pansergranaterne ville simpelthen kunne flyve lige gennem skibet uden at eksplodere.

  • Brisantgranater, som var fyldt med sprængstof, som eksplodererede når de ramte et skib. Det var særligt denne type granater, som ville blive brugt mod krigsskibe i tilfælde af en krig. Granaterne kunne naturligvis også bruges mod mål på land.

  • Øvelsesgranater, som så ud og vejede som de rigtige granater, men som ikke indeholdt en sprængladning. Denne type brugte man særligt til øvelser for at undgå ulykker.

  • Lysgranater, som indeholdt en magnesiumkugle, som kunne lyse kraftigt op, når den eksploderede højt oppe i luften og dalede stille ned til jorden i en lille faldskærm. Granaterne kunne lyse farvandet op, så man kunne se de fjendtlige skibe om natten.

Ligesom kanonerne har alle granaterne et lille mærke med ørn og hagekors stemplet ind i metallet. Granaterne stammer helt tilbage fra 2. Verdenskrig, hvor de blev fremstillet af tvangsarbejdere eller koncentrationslejrfanger på de store ammunitionsfabrikker i Tyskland. Granaterne blev dog løbende vedligehold, og cirka hvert tiende år, blev der støbt nyt sprængstof ind i dem, så man var sikker på, at de virkede. Dette farlige arbejde foregik på Ammunitionsarsenalet, som var en krudtfabrik i Elling udenfor Frederikshavn.

Det var et knoklearbejde at håndtere de tunge granater. Det var som regel et arbejde, som man satte de værnepligtige soldater til, fordi det samtidig var meget farligt arbejde. Eksploderede én granat i ammunitionsmagasinet, kunne de 499 andre eksplodere sammen med. Derfor var ammunitionen delt i fire adskilte rum.

Granater og krudtladninger blev fjernet fra Stevnsfort, da fortet lukkede i 2000. Museets granater kom først tilbage til fortet i 2014, efter at sprængstoffet var blevet fjernet. I dag er de ufarlige – med mindre man taber dem over tæerne.

Læs hele historien

Andre historier fra Kalklandet