Krigens bygninger

Til det militære forsvar blev der under Den Kolde Krig bygget kaserner, baser og depoter overalt i landet. Og for at beskytte civilbefolkningen i en krig, blev der bygget beskyttelsesrum i enhver dansk by.

I 1952 begyndte Søværnet i al hemmelighed at bygge et underjordisk fort på Stevns under kodenavnet SOLA. Fortet skulle overvåge skibstrafikken i Øresund og i tilfælde af en krig kunne spærre Warszawapagtens skibe inde i Østersøen. Stevnsfort blev det første af de store militære byggerier, som kom til at præge området langs Stevns Klint under Den Kolde Krig.

Rundt om i Europa og i Nordamerika blev der under Den Kolde Krig bygget i tusindevis af nye militære anlæg. Nye kaserner, depoter, radaranlæg og kommunikationslinier og hele byer på begge sider af jerntæppet var en del af den kolossale militære oprustning, som foregik i øst og vest gennem hele perioden.

Også i Danmark blev der bygget på livet løs i hele perioden. Som en del af landets krigsforberedelser byggede forsvaret op imod 17.000 bygninger fordelt på mere end 1.400 steder. Hertil kom omkring 11.000 beskyttelsesrum, depoter og andre bygninger, som skulle bruges til beskyttelse af civilbefolkningen i tilfælde af en krig. Byggeriet skete over hele landet, men bragte også forsvaret ud, hvor der tidligere ikke havde været stationeret soldater.

Da Danmark trådte ind i NATO i 1949, var der ingen soldater på Stevns. Da Den Kolde Krig var på sit højeste i starten af 1980’erne, havde Stevns på grund af sin vigtige strategiske placering fået 7 nye militære anlæg, herunder hele 2 kaserner.

Læs hele historien

Andre historier fra Kalklandet