Holtug Kridtbrud

Kridtbruddets udanske natur er som en rejse til en anden verden.

Kridbruddet er domineret af krat og et nærringsfattigt overdrev. Den sarte natur er med til at give stedet sin enestående skønhed. Foråret er en særlig smuk årstid at besøge stedet.

Mange småfugle på træk ynder at raste i de spredte krat og omkring det lille vandhul, som fuglene benytter som drikkested. Vendehals er en af de særlige arter, man kan være heldig at finde her. Det er altid værd at hole øje med luftrummet, da vandrefalken ofte kigger forbi.

Sidst på foråret ankommer karmindompappen til stedet. Den er en sjælden men uregelmæssig ynglefugl i Holtug Kridtbrud. I større buske og træer yngler bl.a. gulbuge og stillidser.

Langs kysten kan man i juni måned se edderfuglehunnerne med deres børnehaver, og måske svømmer en stor skallesluger forbi med sine unger.

Besøger du Holtug Kridtbrud i efterårsmånederne fra august til november, er der gode chancer for at se forbitrækkende rovfugle. Efterårstrækket af rovfugle forekommer hyppigst, når vinden kommer fra omkring øst og sydvest.

Holtug Kridtbrud er fredet.

Foto: Thomas W. Johansen

Læs hele historien

Andre historier fra Kalklandet