Hjemmeværnet

De frivillige i Hjemmeværnet ville spille en vigtig rolle i forsvaret i tilfælde af en krig. Sikring af militære og civile installationer, opretholdelse af ro og orden. Tusinder kunne hurtigt træde i aktion.

På hjemmeværnsgården i Store Heddinge mødtes en lørdag morgen næsten 150 medlemmer af Hjemmeværnskompagni 5316 Stevns. Målet for dagens øvelse var som så ofte før; nærforsvar af Stevnsfort. Fortets 1,7 km lange pigtrådshegn skulle beskyttes, så ingen kunne trænge ind på fortet og forstyrre operationerne.

I flere lande blev der under Den Kolde Krig oprettet frivillige korps. De skulle supplere den stående hær i tilfælde af en krig. Korpsenes fordel var dels deres størrelse og dels at de frivillige skulle indsættes lokalt. De kunne derfor hurtigt trække i uniformen og være på plads til kamp.

I Danmark blev Hjemmeværnet oprettet med udgangspunkt i Modstandsbevægelsens traditioner. Mange hjemsendte værnepligtige meldte sig til Hjemmeværnet efter tjenesten. De fik udleveret uniformer og våben, og de blev hele tiden trænet. I begyndelsen af 1980’erne havde Hjemmeværnet 77.000 medlemmer. Af dem kunne de ca. 60.000 stilles op som en kampstyrke. Det var en trussel, som Warszawapagten tog ganske alvorligt.

Hærhjemmeværnet og Hjemmeværnskompagni 5316 på Stevns havde særligt til opgave at foretage bevogtning af vigtige punkter. Det kunne være militære installationer som Stevnsfort, fødevaredepoter, veje og broer. Kompagnierne kunne indsættes i egentlig kamp mod fjenden i et begrænset område. Og Hjemmeværnet skulle hjælpe til med at kunne opretholde ro og orden i tilfælde af en krig.

Øvelsesoplægget for lørdagens øvelse ved Stevnsfort var denne gang ikke beskyttelsen mod sovjetiske faldskærmssoldater. I stedet skulle man træne i at beskytte sig mod ”3. kolonne kollaboratører”; danske venstreorienterede, som man frygtede ville sabotere militære installationer op til et krigsudbrud. Den trussel tog man ganske seriøst.

Læs hele historien

Andre historier fra Kalklandet