Guldsmede

Sjældne guldsmede trives i et vandhul i Holtug Kridtbrud.

Langs Stevns Klint lever omkring 25 forskellige slags guldsmede. Du finder især mange guldsmede i vandhullerne i Holtug Kridtbrud. Der bor to arter, som stort set ikke fandtes i Danmark for 25 år siden, men som i dag er helt almindelige.

Den meget sjældne guldsmed rødåret hedelibel blev i 2007 opdaget i Holtug Kridtbrud. Her ynglede den for første gang i Danmark. Sommeren efter kunne man atter se mange af dem i Holtug. Desværre forsvandt den igen året efter.

Guldsmede kan flyve ligesom helikoptere: Op, ned, til højre, venstre og baglæns. Ligesom mange fugle trækker de mange kilometer. Mange trækker ud over Østersøen, får øje på den hvide kridtklint langs Stevns kyst og slår sig ned i vandhullerne i Holtug Kridtbrud.

Foto: Thomas W. Johansen

Læs hele historien

Andre historier fra Kalklandet