Gøgen

Gøgen lader andre fugle udruge sine æg.

Gøgen ankommer til Stevns Klint først i maj. Den har tilbragt vinteren i Afrika syd for Sahara. Man hører gøgen mere, end man ser den. Dens stemme fylder morgenrøden, og kan høres på meget lang afstand.

Straks efter gøgen er ankommet til Danmark, søger den en mage. De parrer sig, og lægger æg. Gøgen bygger ikke selv rede, men hvad værre er, er, at den heller ikke selv udruger sine æg. I stedet finder den frem til andre fugles reder. På Stevns kan det være f.eks. tornsanger, gærdesmutte eller jernspurv.

Gøgen æder de andre æg, og lægger sit eget i reden. De nye forældre aner ikke uråd, og giver sig troligt til at udruge gøgens æg. Skulle der være andre æg eller unger i reden, når gøgeægget udklækkes, skubbes de ud af reden, når forældrefuglene er travlt beskæftiget med at samle føde til deres store unge. Gøgeungen har en enorm appetit, og det varer ikke længe, før den er større end sine adoptivforældre – den store gøgeunge er faktisk flere gange større.

Hen i slutningen af juli og ind i august er de fleste gøgeunger flyvefærdige, og trækket retur til tropisk Afrika er i fuld gang. Ved indgangen til september har de fleste gøge forladt Stevns Klint.

Gøgen er almindelig ynglefugl langs Stevns Klint.

Foto: Thomas W. Johansen

Læs hele historien

Andre historier fra Kalklandet