Forsvaret af Stevns

Hovedslaget om Danmark skulle i NATO’s planer stå i Nordtyskland. En del af Hæren skulle dog forsvare Sjælland mod en invasion fra øst. Man skulle vinde tid, til NATO kunne komme til hjælp.

Forsvaret af Stevns ville i en krig blive et af de første led i NATO´s forsvar mod øst. Her kunne krigen nemt blive indledt med en invasion af styrker fra Warszawapagten i Faxe Bugt.

Danmark indgik også her i den samlede NATO-planlægning. Men forsvaret af Sjælland og øerne var ikke det, der blev prioriteret højst. Der var brug for NATO’s styrker andre steder – ikke mindst i Tyskland.

Den danske hær forberedte sig på sådan en situation. En del af hæren skulle derfor kæmpe på Sydsjælland mod en langt overlegen invasionsstyrke. Man ville frem for alt forhindre fjenden i at komme i land i første omgang ved at bekæmpe en landgangsflåde med skibe, fly og artilleri. Hvis USA gav muligheden for det, kunne man også anvende atomvåben, som lå klar i depoter i Nordtyskland. Kom fjenden først i land, ville hæren gradvist række sig tilbage og hele tiden forsinke Warszawapagtens fremrykning med kampvogne og mindre grupper af soldater og ved at bruge naturlige hindringer i landskabet som åer.

De svage danske styrker regnede ikke med at kunne slå Warszawapagtens landstyrker tilbage på egen hånd. I stedet skulle man vinde tid, så NATO kunne sende forstærkninger til Sjælland. Det var dog først i 1980’erne, at NATO afsatte landstyrker til forsvaret af Sjælland. Var krigen kommet inden, havde Sjælland og øerne formodentlig været tabt.

Læs hele historien

Andre historier fra Kalklandet