Ture med guide

Omvisning med guide

LIV, LANDSKAB OG BRUTALISME

Hvad er det særlige ved vores egn? Hvad har badehætter, byhorn og et gammelt trædeorgel med hinanden at gøre? I særudstillingen LIV, LANDSKAB OG BRUTALISME sætter vi fokus på, hvordan folk på egnen har levet og arbejdet gennem tiden.

Med udgangspunkt i temaerne ”Land”, ”Skov”, ”Havn”, ”By”, og ”Kalk, kridt og flint”, tager udstillingen udgangspunkt i det lokale sted. Hvordan er lokalsamfundet rundet af fortiden? Og hvad er perspektiverne for den lokale fremtid? I udstillingen bliver gæsten inviteret til at reflektere over sit eget forhold til sin lokale forankring, og til at dele sine lokale historier på museets Instagram.

Mange borgere har haft deres gang i huset, i de år, hvor det rummede Fakse Rådhus, og et afsnit af udstillingen handler om husets historie, og bygningens særlige arkitektur; Brutalismen.

Turen skal bestilles på forhånd via museum@oesm.dk eller tlf. 56 50 28 06 hverdage mellem         
kl. 9.00 og 15.00  Deltagerantal max. 30 personer.

Pris: 
Grundpris 500 kr. 
+Voksne kr. 60
+Pensionister/studerende kr. 50,-
Børn 0-17 år gratis

I prisen er der inkluderet en kop kaffe i museets café

Omvisningen varer 45 min.