Særudstilling om NATO

Årets særudstilling 2019 på Koldkrigsmuseum fokuserer på militæralliancen som fylder 70 år. Danmark var med som en af de oprindelige medunderskrivere den 4. april 1949.

Særudstillingen hedder "NATO om NATO" og består af et udvalg af informationsmateriale udgivet af NATO selv, som de for nylig har frigivet fra arkiverne.

Det udstillede materiale består af plakater og uddrag fra informationsbrochurer til både intern og ekstern brug.
I tillæg til udstillingen spiller vi i vores biograf NATO-filmen ”Background to Berlin” fra 1962, der handler om Berlins deling og baggrunden for Berlinmurens opførelse.

Udstillingen er et indblik både i NATOs koldkrigsorganisation, men også dets selvbillede og trusselsopfattelse under Den Kolde Krig.