Astrotræf 2015

OBS! Astronomisk Forening for Køge Bugt og Astronomisk Selskab har desværre måttet aflyse arrangementet. De beklager meget!

Fra 13.-15. marts inviterer Astronomisk Forening for Køge Bugt og Astronomisk Selskab til astrotræf på Stevns Naturcenter. 

Program

Fredag
19.30  Præsentation af eget udstyr
21.00  Observationer af stjernehimlen

Lørdag
Kl. 10: Foredrag om 'Galakser og gammaglimt' ved Professor Johan Fynbo fra Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet.
Kl. 21: Observationer med teleskoper

Søndag
Kl. 10: Foredrag om 'Liv i universet' ved fysiker Malene Flagga

Hvor?
Stevns Naturcenter
Mandehoved 10
4660 St. Heddinge
www.stevnsnaturcenter.dk

Pris
Gratis

Læs mere på 
www.afkb.dk

Om foredragene

  • Lørdag kl. 10: Den mest energirige type lys der udsendes i vores univers kaldes for gammastråling. Den er meget mere energirig end røntgenstråling. I 1960'erne observerede man med satellitter kortvarige impulser af gammastråling der havde en varighed fra få sekunder til flere timer. Disse impulser der var fordelt tilfældigt over hele himlen fik navnet gammaglimt. Indtil 1997 var gammaglimtenes oprindelse en stor gåde for astronomerne. Ved hjælp af observationer med store teleskoper af eftergløden af de enkelte gammaglimt er det efterhånden lykkedes at løse gåden. I vore dage regner man med at glimtene blandt andet skabes ved dannelsen af et sort hul når en meget tung stjerne dør. De gammaglimt man observerer stammer både fra nære og fra særdeles fjerne galakser. Denne forklaring gælder for de langlivede gammaglimt. De kortlivede gammaglimt ved man meget mindre om selvom astronomerne har visse teorier og formodninger. i sit foredrag vil Johan Fynbo fortælle os meget mere om gammaglimt samt om de spændende observationer der ligger til grund for de teorier vi har idag. 
  • Søndag kl. 10: Astronomen Frank Drake opstillede en ligning til beregning af antallet af intelligente civilisationer i Mælkevejen. Ligningen indeholder en masse størrelser som til at starte med var meget svære at bestemme. I vore dage har eftersøgningen af exoplaneter givet virkeligt gode resultater -  ikke mindst ved anvendelse af Kepler Satellitten, der har udvidet det kendte antal exoplaneter betydeligt. Dette betyder at beregningerne med Drakes ligning ikke længere er så vanskelige som de var engang. Efterhånden har man kunnet give brugbare bud på værdien af nogen af de indgående størrelser i ligningen. I sit foredrag vil Malene Flagga fortælle mere om Drakes ligning samt mere om vores eftersøgning af liv andre steder i Mælkevejen.