27. februar 2020 Iben Bjørnsson - Spioner i Danmark

Kom til foredrag på Østsjællands Museum når Iben Bjørnsson fortæller om Spioner i Danmark

Den kolde krig var spionernes krig.
Selvom en tredje verdenskrig heldigvis aldrig brød ud, var der en livlig aktivitet under overfladen: tusinder af kvinder og mænd i ”aktiv tjeneste” som spioner, agenter, efterretningsofficerer med mere. En del af disse opererede også i Danmark: nogle af dem blev afsløret i samtiden, andre har vi først fået kendskab til efter Sovjetunionens sammenbrud. Nogle af dem kender vi måske stadig ikke?
Historiker og koldkrigsekspert på Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Iben Bjørnsson, giver i dette foredrag et indblik i de mest aktive østlige efterretningstjenester og deres arbejdsmetoder, og præsenterer nogle af de kendte sager hvor der blev spioneret mod Danmark – find blandt andet ud af, hvordan Østsjælland spillede en helt særlig rolle i et af dem.

Hvornår: Torsdag den 27. februar kl. 19.30-21.30

Hvor: Rådhusvej 2, 4640 Faxe 

Pris: 95 kr. incl. et glas vin 

Billetterne bookes på mail museum@oesm.dk (skriv gerne antal/navn/tlf.nr.)