Sommer ved Klintehuset

Naturvejlederne fra Stevns Naturcenter inviterer til sommeraktiviteter ved Klintehuset bag Stevns Museum fra 30. juni til 6. juli kl. 10-15.

Børn og deres voksne kan starte sommerferien med hyggelige lege og aktiviteter i naturen. Naturvejlederne fra Stevns Naturcenter inviterer nemlig til sommeraktiviteter ved Klintehuset bag Stevns Museum hver dag fra 30. juni til 6. juli kl. 10-15. Billet købes på museet.

Der er både insektjagt og blomstersafari, men man kan også fange et smukt spindelvæv på papir eller lære at presse sine egne blomster. Der hygges også med bål, og man kan bage snobrød og pandekager.

Køber man en sommerbillet, gælder den også til Koldkrigsmuseum Stevnsfort og Geomuseum Faxe, der også har daglige sommeraktiviteter for børn og voksne 7 dage om ugen og åbent hver dag fra 10-17.

Hvor?
Stevns Museum – Højerup Bygade 38 – 4660 Store Heddinge

Hvornår
30. juni – 6. juli kl. 10-15

Pris
En billet til aktiviteter ved Klintehuset koster 25 kr. for både børn og voksne. Billet købes på Stevns Museum og giver også adgang til museets nye udstilling.
En sommerbillet koster 130 kr. for voksne og 50 kr. for børn og er gyldig til og med 10. august.