Slå krokodillen af tønden!

Geomuseum Faxe kårer årets krokodilledronning og krokodillekonge til museets fastelavnsarrangement søndag den 2. marts.

Fastelavnssøndag arrangerer Geomuseum Faxe en festlig tøndeslagning. Helt i tråd med vinterferiens tema bliver fastelavnsarrangementet også afholdt i fortidsdyrenes tegn. Derfor bliver det naturligvis Krokodillen af tønden – frem for katten, man kommer for at slå på Geomuseum Faxe.   

Alle børn, der har lyst til at deltage i tøndeslagningen, er meget velkomne til at møde udklædt op og kæmpe om årets krokodilletitel. 

Vi opfordrer desuden alle børn, der gæstede Geomuseum Faxe i vinterferien, til at hoppe i deres ”Olivia-Ottearm”, ”Frygtindgydende Felix”, ”Haj-Britt”, ”Langfingrede Ludvig” eller ”Næbede Nanna”-kostumer og kæmpe om titlen som årets krokodilledronning – eller krokodillekonge. 

Der vil både blive kåret en konge og en dronning for de helt små børns tøndeslagning, og for de lidt større børns tøndeslagning.

Når årets krokodilledronning og krokodillekonge er kåret, udtrækker vi de to heldige vindere af vinterferiens quizkonkurrence ”Tip en 13´er”.

Arrangementet er gratis for alle, der har gemt deres billet fra Geomuseum Faxes vinterferiearrangement 2014. 

For børn uden billet fra vinterferien er prisen 20 kr., og for voksne koster det 45 kr.

Hvor? 
Geomuseum Faxe – Østervej 2 – 4660 Faxe

Hvornår?
Søndag den 2. marts kl. 13

Pris
Voksne 45 kr. – børn 20 kr. 
Gratis hvis man har billet fra vinterferiearrangementet  i uge 7 og 8 i 2014 på Geomuseum Faxe.