På guidet cykeltur

Mandag den 14. juli kl. 13-16 kan du tage med på en guidet cykeltur om Stevns Klint og Den Kolde Krig. 

Stevnshalvøen var under på grund af sin geografiske placering og den geologiske undergrund et centralt sted under Den Kolde Krig. Det vidner de mange koldkrigsanlæg, der ligger rundt om i landskabet, og ikke mindst langs med Stevns Klint, om. 

På denne cykeltur vil koldkrigsformidler Anders Knudsen og Stevns Naturvejleder Kirsten Føns vise rundt på disse steder og fortælle om dem og deres vigtige rolle under Den Kolde Krig. 

På turen vil vi også se nærmere på Stevns Klints geologi, der jo netop er grunden til, at det underjordiske koldkrigsfort Stevnsfort er blevet opført her. Geologien er så spændende, at Stevns Klint nu er blevet optaget på UNESCO’s liste over cerdensarv. Denne historie vil også blive fortalt på turen.

Hvornår? 
Mandag den 14. juli kl. 13 – 16 

Turlængde
25 km

Mødested
Ved Stevns Turistbureau, Havnevej 21, 4673 Rødvig

Pris
Voksne 70 kr. - Pensionister 55 kr. - Børn 6 – 17 år 35 kr.
Gratis med gyldig sommerbillet. Sommerbilletten kan købes af naturvejlederen før afgang.

OBS! 

  • Børn på turen skal være vant til at cykle. 
  • Turen er ikke velegnet for børn under 8 år. 
  • Medbring selv cykler eller lej dem på Stevns Turistbureau. Husk at komme i god tid, hvis du skal leje cykler (begrænset antal).