Fossilernes Dag 19. oktober 2019

Kom til Fossilernes dag på Geomuseum Faxe den 19. oktober kl. 11.00-16.00 når amatørgeologer og repræsentanter fra de lokale amatørgeologiske foreninger udstiller på museet. På hver deres stand viser de deres allerflotteste fund frem fra Faxe Kalkbrud, Stevns Klint og det øvrige Danmark. 

Det vil også være muligt at få bestemt dine egne fund, så har du sten eller fossiler liggende du ikke ved hvad er, så tag dem endelig med og få dem bestemt af eksperterne.

Museets fossil forsker og formand for Danekræ-udvalget i Danmark, Jesper Milàn, vil være på pletten hele dagen til at bestemme fossiler og til at fortælle om de fossiler man kan være heldig at finde i vores eget lokalområde.

Priser:
Voksne 60 kr.
Pensionister/studerende 50 kr.
Børn (6-17år)  Gratis