Forår

Efter en lang mørk vinter, sukker man efter de første spæde forårstegn. En spirende vintergæk i haven, solsortens sang en tidlig morgen, kiler af gakkende gæs og lærkesang. Nu er det endelig blevet forår.

Allerede på de første lune dage i februar starter forårets fugletræk. En af de første arter, der rører på sig, er grågåsen. Man hører den ofte, før man ser den: Gak-gak lyder det. Grågæs trækker i smukke kiler på forårshimmelen, samtidig med de første lærker synger over klintens marker.

I slutningen af marts er der også godt gang i nattrækket af småfugle. På klare nætter kan man hører droslernes hvinende kald på nattehimmelen, og om dagen pibler det i krattene med rastende småfugle. Rødhals og sangdrossel er ofte de almindeligste.

Omkring første april er tranetrækket på sit højeste, og på dage med østlige vinde trækker de ofte forbi Stevns Klint.

Sidst i april er de fleste af vores sangfugle ankommet, og det store fuglekor overdøver art for art hinanden. Det gælder om at synge smukkest og højst. Her er nattergalen en suveræn vinder.

Sidst i maj, mens forårstrækket stadig står på, begynder de første arter allerede at trække sydpå. Storspoven, der under forårstrækket passerede Stevns Klint midt i april, er i allerede på vej sydover.

Forårstrækket er kort og intenst, og hovedtrækket af de enkelte arter er ofte overstået på nogle få dage.

Foto: Thomas W. Johansen

Læs hele historien

Andre historier fra Kalklandet