Velbesøgt og hyggelig Fuglenes Dag

Nu kan småfuglene på Stevns glæde sig over nye boliger til den kommende ynglesæson. 24 flittige børn have taget deres forældre eller bedsteforældre med på Stevns Naturcenter tirsdag den 17. februar for at lave fuglekasser. Godt 50 mennesker lagde vejen forbi Mandehoved og brugte eftermiddagen på at banke en fuglekasse sammen, tage en tur ud med kikkert på fuglesafari, spille fugletrækspil eller bare hygge sig med at tegne og male fugle. 

Mange af havens småfugle er hulrugende. Det vil sige, at de yngler i hule træer og forladte spættehuller. Dem findes der ikke mange af i vores friserede haver, så vi kan hjælpe dem ved at sætte redekasser op. Men det er ikke kun i ynglesæsonen, kasserne gør godt for fuglene. Om vinteren overnatter mange af småfuglene sammen i kasserne i læ for kulden.

Naturvejleder Kirsten Føns talte sammen med børnene hvor mange gærdesmutter der engang har været observeret i en fuglekasse. Små flamingokugler sat på en snor udgjorde det for at være gærdesmutter, og de blev trukket ud af en fuglekasses indflyvningshul. Der blev talt i alt 65 gærdesmutter!

Foto: Niels Erik Simonsen