Stort og usædvanligt godt bevaret koral fundet

I onsdags deltog VUC-studerende Jesper sammen med sine medstuderende i et af Geomuseums Faxes undervisningsforløb, hvor de lærte at arbejde som naturvidenskabsmænd i Faxe Kalkbrud. Under indsamlingsøvelsen fandt Jesper en stor og helt usædvanligt velbevaret koral.  

Den koral, som Jesper fandt, levede for 63 mio. år siden på det koralrev, som vi i dag kalder for Faxe Kalkbrud.  I den fjerne, fjerne fortid var der nemlig ikke noget, der hed Danmark. Hele det danske område var nemlig dækket af et dybt hav, og lige præcis dér, hvor Faxe ligger i dag, slog nogle koraller sig ned. 

Det var en god beslutning, for forholdene var så favorable på lige præcis dette sted, at korallerne fik skabet et gigantisk stort og frodigt koralrev. Et koralrev, der foruden korallerne, vrimlede med fisk, krabber, snegle, muslinger og søpindsvin på bunden af havet. Hvor der er "mad", er der også rovdyr - og for 63 mio. år siden levede der faktisk også både hajer og krokodiller det sted, hvor Faxe ligger idag.

Korallen, som Jesper fandt, tilhører en af de store koralslægterer faktisk så godt bevaret, at man tydeligt kan adskille hvert eneste scepter, der er korallens indvendige skillerum.